Når jeg kigger tilbage på laksesæsonen 2020, så forløb den stort set som krystalkuglen forudsagde. I 2019 blev der fanget rekordmange mellemlaks (i denne artikel defineret som laks ml 80-89 cm), hvilket kunne være et fingerpeg på ’en god generation’ – og det ville så medføre, at et forholdsvist stort antal større laks ville ramme åen i 2020. Dette blev allerede bekræftet på premieredagen, hvor der blev sat rekord med 68 store premierelaks. Status blev, at der i løbet af sæsonen blev landet intet mindre end 305 laks i størrelsen 90-99cm og hele 89 laks på en meter eller mere.
Sidste sæson var et meget dårligt smålakseår, hvilket kunne tyde på ’en dårlig generation’. Dette billede fortsatte i år, hvor denne generation nu skulle forekomme som mellemlaks. Hvor der de senere år er blevet fanget 400-500 laks i størrelsen 80-89cm, blev der kun fanget 302 stk i år. Ingen katastrofe, men bare en bekræftelse på antagelsen af et fald i antallet af mellemlaks. Det kan så måske betyde lidt færre storlaks i 2021, men heldigvis kan disse fremsyn også vise sig helt forkerte.
Det glædelige i 2020 var, at der blev fanget rekord mange smålaks (i denne artikel defineret som laks under 70 cm). Hvor der sidste år blev fanget 168 stk, var tallet i år helt oppe på 409 stk(!!). Det tyder rigtig godt for fremtiden. Af disse smålaks var ca 11% udsatte laks (manglende fedtfinne) og dermed ikke reelle storålaks, men derimod laks udsat i andre åer – sandsynligvis fra Skjern å. Forklaringen på dette skal helt sikkert findes i, at alle danske laks fra vestjyske åer svømmer mod de samme områder i Nordatlanten. De svømmer gerne i større flokke, og når de så vender næsen hjemad, følges de i større stimer. Og hvis nogle Skjernålaks havner i en større Storålakseflok, så bliver de sikkert i flokken og vandrer op i åen sammen med dem. Hvor mange laks, der ender i den ’forkerte’ å, ved jeg ikke, men et kig på årets tal viser, at det er en betydelig andel. Det vil også sige, at en laks med en intakt fedtfinne fanget i Storå reelt set kan stamme fra Skjern å – hvis vi tager udgangspunkt i årets smålaksetal så drejer det sig dog kun om ca. 11 % af laksene.
I alt blev der indrapporteret 1336 fangede laks, hvilket er det næsthøjeste nogensinde. I år var åen lukket af to omgange på grund af varmen, og hvem ved om rekorden fra 2016 med 1421 laks ville være slået, hvis sommervarmen ikke havde sat stop for fiskeriet. 1336 laks er dog stadig et fantastisk antal, og rigtig mange fiskere har fået store oplevelser ved åens bred i år.
Det går også langsomt frem med antallet af havørreder. I 2018 blev der fanget 245 stk, i 2019 323 stk og i år 432 stk. Så selvom der hvert år er hjemtaget en del af de fangede havørreder, så er tallet alligevel stødt stigende. Man kan håbe at denne udvikling fortsætter.
For at runde af, så har fiskesæsonen ved Storå igen været rigtig god. Flere har fået øjnene op for denne skønne å, men på trods af dette, så er der altid god plads ved åen – og man møder stadig kun smil og venlighed, når man fisker her. Nu kan vi laksefiskere så gå vinteren i møde og drømme os frem til næste sæson. Det bliver spændende at se, hvad den bringer.