Åbningen for fiskeriet i de vestjyske vandløb den 16.april, laksepremieren, er altid længe ventet med spænding. Ofte har forventningerne til en sæson været store, men det er mange år siden, at en sæsonåbning har været ventet med så meget spænding.
I 2024 oplevede flere vestjyske vandløb et voldsomt dyk i antal laksefangster, hvilket med al sandsynlighed kun kan forklares med et stor fald i antallet af opgangslaks i åerne. Det meste af 2024-sæsonen var præget af meget vand i åerne og dette blev bl.a. ved Skjern å, brugt som en mulig årsag til de færre fangster, men da DTU Aqua lavede deres årlige bestandsanalyse i efteråret, viste resultater derfra, at den var god nok – antallet af laks i åen var markant mindre end tidligere år.
Ved de andre vestjyske vandløb oplevede man også et fald i antallet af laksefangster. I Storå var der for 4. år i træk et fald i antallet af fangede laks. Også her var der mange forklaringer, spekulationer til årsagen, men hvis man forholder sig til de tørre facts, så er det de senere år gået den forkerte vej!
På grund af ovennævnte årsager har 2025-sæsonen været ventet med spænding og nervøsitet, for hvilken vej skal pilen pege efter denne sæson. Laksepremieren kan give et fingerpeg på dette, men man skal huske, at det kun er et fingerpeg. 2025 har indtil videre været et tørt år og vandstanden i åerne har længe været nærmest ’sommerlave’. Samtidig har temperaturen været højere end normalt, så hvad ville dette komme til at betyde for opgangen af laks og antallet af fangster på sæsonens første dag? Mange var af den overbevisning, at det måtte være ’lettere’ at overliste laksene med den lavere vandstand, og med vandtemperaturer på 11-12 grader kunne forholdene vel ikke blive bedre?
Jeg var ved Storå, hvor jeg oplevede alt det en laksepremiere har at byde på. Glæde ved fangster, frustrationer over mistede laks, undren over hvorfor laksene ikke blev fanget hvor man troede, at de skulle fanges, lange perioder uden laks som fik folk til at konstatere, at det ville blive en dårlig premiere (dette udsagn har jeg stort set mødt hvert år på premieredagen, for folk glemmer, at det skal være svært og kræver en vis portion af held for at overliste en aprillaks). Jeg tog mig selv i at have haft mange hypoteser om, hvor der ville blive fanget flere laks og hvor mange laks, der samlet ville blive fanget, men atter en engang blev dette ikke helt som jeg havde forventet. Jeg tror, at jeg lærte, at det stort set er umuligt at forudsige, hvordan en laksepremiere kommer til at forløbe, for der er så umådeligt mange faktorer, der spiller ind.
Det som aldrig svigter, i hvert fald ved Storå, er den gode stemning og den fællesskabsfølelse man oplever ved åen. Man får snakket med så mange folk om laks og fiskeriet, og glæden ved at se en fanget laks er nærmest lige så stor, som hvis man selv fangede én. Så det kan godt være, at der er mange folk langs åen denne dag, hvilket betyder, at man ikke helt kan fiske, som man måske gerne ville, men alt det andet er så specielt, at jeg helst ikke vil gå glip af sådan en dag. Og skulle man så få set en blank premierelaks, så er dét det hele værd.
Da mørket i går sænkede sig over Vestjylland, kunne der gøres status. Hvordan var det så gået? Et kig på de tre største vandsystemer gav følgende resultat. Ved Varde å blev der fanget 13 laks, ved Skjernå 8 og ved Storå 43. Så hvad er konklusionen? Tja, ved Skjernå måtte laks ikke hjemtages, hvilket måske har været årsag til færre fiskere ved åen, men med fin vandstand og vandtemperatur må resultatet alligevel betegnes som dårligt og meget bekymrende. Det kunne tyde på, at den nedadgående tendens måske også vil fortsætte i år.
43 premierelaks ved Storå er et mere end godkendt resultat, men jeg skal være ærlig at sige, at jeg, med de forhold jeg oplevede ved åen, havde regnet med et højere tal (hvis alt var ved det gamle). Jeg har oplevet premiere med mere end 60-70 fangster, hvor forholdene har været dårligere, men hvis jeg vender tilbage til mine mange hypoteser, så aner jeg ikke, hvad måneder uden nedbør gør ved opgangen af laks – venter flere laks på vandstandsstigninger før de trækker op i åerne? Nuvel, ser man igen kun på de rene facts, så var det en mere end godkendt premiere ved Storå, og lad os holde fast i det. En lille note til alle Storå-fangster. 12 af disse var fedtfinneklippet, og sandsynligvis Skjernålaks – så der blev måske fanget flere Skjernålaks i Storå sammenlignet med Skjernå… bare en note!
Hvad viser krystalkuglen for resten af sæsonen?… jeg ved det ikke, men det bliver meget interessant at følge. Forhåbentlig vender den negative tendens, så når vi efter den 16.oktober skal komme med den endelige konklusion, er antallet af laksefangster øget. Det må vi håbe! På falderebet, inden jeg vil ud i det varme aprilvejr, vil jeg nævne en lille detalje, jeg studsede over, da jeg kiggede fangsterne i Storå, Skjernå, Varde å og Ribe å igennem. Der blev på sæsonens første dag ’kun’ landet i alt 3 laks på mere end en meter – en på 101cm i Storå, en på 107 cm (11,3kg) i Ribe å og en på 108cm i Skjernå. Hvor er alle de rigtig store laks? Mener at der plejer at blive fanget flere, men jeg husker måske forkert. Og billedet ændrer sig måske de næste par dage, hvem ved..
God laksesæson til alle!