En ny ‘premiere’?
Laksefeberen var begyndt at hobe sig op i mig, så da regnen og de lidt lavere temperature begyndte at melde deres ankomst, var jeg ikke lige så ked af det, som flertallet. Og da det blev meddelt, at Storå atter blev åbnet for fiskeri, var jeg ligesom rigtig mange andre laksefiskere helt klar.
Isfuglen fløj iklædt sin majestætiske og utrolig smukke turkisblå dragt lavt henover vandet. Den fulgte åens løb, som den uforstyrret havde gjort det de sidste par uger. Måske var den på vej tilbage til dens rede, hvor årets andet kuld ventede på føde, for den havde en mindre fisk i næbbet. Noget uventet fangede pludselig dens opmærksomhed, instinktivt skiftede den derfor retning og efterlod i sin flugt væk fra åen kun et blåt glimt. Der var noget, der var anderledes og ’det uventede’ var mig.
Som i 2018 blev der også denne sommer, pga høje vandtemperature og for at skåne laksene, i et par uger lukket ned for fiskeriet ved de vestjyske laksevandløb. Noget, vi som laksefiskere, nok skal til at vænne os mere og mere til i fremtiden. Som følge af dette er der dog ud af de varme somres muld ved at opstå en ny premieredag No. 2. I min optik kan intet måle sig med premieredagen den 16. april, hvor ens krop efter 6 måneder uden laksefiskeri er ved at sprænges af laksefeber, og håbet om at fange en premierelaks overstiger alt. Mange fiskere må denne dag sande, at aprillaksene er utrolig svære at overliste og rigtig mange har stadig deres første premierelaks til gode. Jeg har ingen intentioner om, at sammenligne de to dage, for de er vidt forskellige og har hver deres charme, men det store rykind af fiskere minder lidt om hinanden.
Modsat premieren i april, hvor der er få laks i åen, er der ofte mange i august. Storlaks, mellemlaks og de første smålaks er at finde i åerne, og efter en periode med ro, er mange af disse ofte lidt lettere at overliste. Charmen ved denne genåbning af åerne efter et par uger er derfor, at man som laksefisker har særdeles gode chancer for at få en laks på krogen. Og er det ikke det, de fleste laksefiskere søger? Jeg nyder at fiske ved Storå, og selv en nultur er for mig en god tur – men jeg ville lyve, hvis jeg ikke hver gang, jeg tager til åen, håber på, at jeg fanger en laks. Og det er der altså gode chancer for denne dag.
Da jeg foretog mit første kast og ud af øjenkrogen så et blåt glimt, havde jeg store forventninger til dagen – og de blev til fulde indfriet. Vandstanden var perfekt, solen havde en flot himmel at klatre op af og åen virkede uberørt efter et par uger uden fiskere langs bredden. Allerede efter en halv times fiskeri huggede en livlig laks og få minutter senere lå den som min kvotelaks i græsset. Samme oplevelse fik rigtig mange lystfiskere i de tidlige morgentimer, og det fortsatte resten af dagen. I alt blev der indrapporteret 57 fangede laks og 21 havørreder. Af disse mange fisk fik en enkelt laks lidt mere ’spalteplads’ på diverse internetsider end andre. Det var en laks på 130 cm!!!
For mit vedkomne gav formiddagen yderligere tre laksekontakter, hvoraf en laks på ca. 60 cm kom med helt ind til nettet. Det var dog de to mistede laks, der gav mig uforglemmelige oplevelser. Den ene havde jeg vel på i tyve sekunder, men jeg var egentlig ikke en del af fighten. Efter flere spring ud af vandet svømmede den ca. 80 cm store laks direkte ind mod mig, og tog derefter turen langs bredden, hvor jeg stod. Uheldigt for mig, da det var en 5-6 meters tur ind under nogle siv. Instinktivt fik jeg hurtigt stangen nedad, dog kun for at se laksen springe ud af vandet på den anden side af sivene… og væk var den. Jeg er ofte ærgerlig og skuffet, når jeg mister en laks, men ikke denne gang. Alt gik vanvittig hurtigt og oplevelsen var så vild, at det ikke kunne andet end at få et smil frem på mine læber. Godt kæmpet laks!
Med den anden tabte laks var det noget helt andet! I mine tanker havde jeg egentlig skænket kaffen op og var klar til en pause, men da jeg gik forbi en plads, hvor jeg sidste år havde fanget en laks, valgte jeg lige at tage et enkelt kast. Da spinneren var rullet halvvejs ind, fik jeg et hårdt hug og en kæmpelaks ruskede den lille orange lokkemad voldsomt oppe i vandoverfladen, så jeg fik hele dens matblanke krop at se… og specielt det store hoved. Det var helt uvirkeligt og jeg stod nærmest som lammet, da den i et udløb på et splitsekund flåede 20-30 meter line af mit hjul. Hvad der derefter skete har jeg allerede set tusinde gange for mit indre. Laksen stoppede nemlig op og sendte nærmest på kommando min spinner som et projektil ud af vandet…….
Efter flere telefonopkald – jeg måtte bare snakke med nogen – fik en kop kaffe mit sind en smule i ro. For godt nok mistede jeg den måske største laks, jeg nogensinde kommer i nærheden af, men jeg havde trods alt fanget to laks og haft oplevelsen med denne storlaks. En superskøn morgen og formiddag ved Storå´s premieredag No. 2 levede altså til fulde op til mine forventninger, så jeg var én blandt mange laksefiskere, der denne dag drog tilfredse hjem fra åen.
Den danske laksesæson strækker sig et par måneder endnu, helt sikkert med nye og vilde laksehistorier i vente. Isfuglen vil måske ændre sin rute til og fra sit bo en smule, men den skal nok finde sig til rette, mens ivrige og eventyrlystne laksefiskere bevæger sig langs åen. Her i den skønne vestjyske natur, er der plads til alle!