Mit laksefiskeri

Laksesæson 2020

Laksesæson 2019

Laksesæson 2018

Laksesæson 2017

Laksesæson 2016

2020

16. april – Laksepremieren

April 2020 har ikke været som ’normale’ april’er. Hvor jeg i ugerne op til laksepremieren typisk er en underlig udgave af mig selv og hvor mine nærmeste mener, at jeg kan virke fjern og distræt, har der i år været omstændigheder, som har gjort, at der har været lagt en dæmper på denne laksefeber. Corona har trængt mange af mine tanker om laksefiskeri, så meget i baggrunden, at de ikke har kunnet finde vej til min bevidsthed. Da det blev den 15. april fandt laksefeberen alligevel et smuthul og byttede for en stund plads med smittetal, nedlukninger og pressemøder fra Statsministeriet. Nu var det store blanke laks, der plaskede rundt på nethinden – tingenes tilstand begyndte at normaliseres. Sædvanen tro trillede min faste fiskemakker dog ikke ind i det fynske villakvarter i løbet af eftermiddagen for at samle mig op. Vi plejer at ramme Holstebro den 15. om aftenen og tager en overnatning i byen for at kunne være tidligt ved åbredden. I år var det pga. coronaen anderledes, så da vækkeuret den 16. om ringede ved 2-tiden befandt jeg mig stadig i Odense.

Man behøvede ikke at kigge i krystalkuglen for at forudsige, at der forude lå en premiere med mange laks. Forholdene havde i det tidlige forår været optimale. Der var rigeligt med vand i åen, det havde for årstiden været lunt og da der ventede en dag med varme og en å, der var faldet til, for en laksefisker, det optimale niveau, kunne det næsten ikke skuffe.

Jeg blev samlet op på hjemmeadressen og omkring klokken 4.30, stod de to fynske laksefiskere klar ved Vegen å’s udløb i Storå – på bystrækket. Et par fiskere havde allerede skudt premieren i gang, så det ønskede jomfruvand fik vi ikke, men følelsen var stadig helt speciel, da min spinner første gang ramte åen. Den var endnu indhyllet i nattens mørke, men med hjælp fra lyset fra de spredte lygtepæle, var det intet problem at bevæge sig langs vandet. Timerne gik og mens morgenstundens lys langsomt spredte sit sjal ud dukkede flere og flere fiskere op. Det første syn af en laks eller rygte om det samme kom først ved 7.30-tiden, da en ormefisker fik landet en flot laks i 90´erne. Kort efter blev en laks overlistet af en flue – som jeg nettede for vedkomne -, men vi så eller mærkede intet, og da der efterhånden var mere end fyldt op, valgte vi at søge mod et nyt sted. Bystrækket er et fint stræk, men vores tanke med at begynde der var kun, fordi vi forventede færre fiskere her end på andre pladser – og når der er rigtig mange fiskere på dette stræk, så er det ikke (i mine øjne) så fedt. Så vil jeg hellere stå blandt mange fiskere længere ude mod vest..

For at få en fornemmelse af fisketrykket kørte vi kort forbi Idom å-strækket, hvor vi fik bekræftet, at der var fyldt helt op med fiskere. Derfor valgte vi at prøve et for os ukendt stræk ved Vemb. Helt overraskende var der ikke en eneste bil på p-pladsen. Der gik her kun få fiskere ved åen, så vi havde et superskønt fiskeri de næste par timer – dog stadig uden at se eller mærke nogen laks. Jeg faldt i snak med to fluefiskere og så deres to flotte laks, der var blevet landet et par timer før.

Op af formiddagen blev dette stræk også mere end fyldt op med fiskere. Da det var et helt nyt stræk for os, hvor vi ikke kendte standpladser mm, valgte vi at næste stræk skulle være et vi kendte. Derfor kørte vi til Gryde å-strækket. Her var det første, som mødte os på p-pladsen en blank skønhed, der lå og skinnede i græsset. Da vi kom ned til åen, hørte vi, at der indtil videre var blevet landet fem fisk her – og derudover havde Frederik Iversen lidt længere nedstrøms Gryde å’s udløb landet endnu en premierelaks (respekt!!). Var vi kommet for sent til dette stræk? Timerne gik uden at der skete noget for os eller de andre fiskere. Jeg havde fisket ned mod Gryde å’s udløb mod spottet, hvor jeg for to år siden fik min første premierelaks – uden held. Efter en pause så jeg, at der atter var plads ned mod pladsen og jeg havde en fornemmelse af, at der måtte stå en laks der, så jeg begyndte at fiske der ned af. Desværre var der en enkelt fisker foran mig og da han nåede spottet og havde kastet flere gange, så jeg at han kastede præcis det kast, der skal kastes på denne plads… og bang!  Ti minutter senere lå en laks på 93 cm på bredden og en stolt og glad fisker kunne fortælle, at det var hans første laks. Min skuffelse over at han nåede pladsen før mig var væk, for han blev simpelthen så glad – Og det er dét jeg synes er så specielt ved premieren. Der er bare så god en stemning og folk er bare glade for at se nogle laks. Den samme glæde oplevede jeg også fra andre, da det var mig der var heldig for et par år siden. Jeg sagde til mig selv, at hvis det ikke skulle blive til nogen premierelaks til mig i år, så havde jeg alligevel allerede fået mere end det jeg ønskede ved premieren. Og så bliver det måske min tur (igen) til en premiere i fremtiden.

Ligesom ved andre premiere sluttede vi dagen af ved Idom å-strækket. Vi havde stadig ikke set en laks i åen eller mærket noget, og det skulle heller ikke lykkedes ved Idom. Ved 19-tiden hørte vi dog vedvarende brøl og jublen fra et sted længere nedstrøms – så der var stadig laks ’der ville noget’, for lydene kom helt sikkert fra et sted, hvor en laks var blevet landet.

Det blev altså ikke til nogen premierelaks til os, men vi havde set en del fiskere komme slæbende på laks, jeg havde nettet en flot laks og som prikken over i´et havde min ven Jesper fanget dagens største laks ved Skjern å – 111cm og 12 kg!!!! Så kan man kun blive glad i låget..

Hvad resten af sæsonen bringer må tiden vise, men som forudset blev det en uforglemmelig premiere, hvor der blev sat rekord for antal fangede laks. Jeg tror at den endte på 74 stk!

2019

Status for sæsonen

Det blev til tre fine laks, men sæsonen vil jeg nok mest huske for en sæson, hvor jeg mistede en del laks – og flere lige på netkanten. En tabt laks, som jeg dog aldrig kommer til at glemme, er den meget store laks, jeg mistede nedenfor bænken ved Gryde å-strækket. Men på trods af alt, så var det atter en super sæson ved Storå, og jeg glæder mig allerede til den 16. april.. 🙂

15.okt

Var ganske kort ved åen med knægten – for at ‘sige tak for sæsonen’. Der blev fisket lidt ved Bur og ved Gryde å-strækket. De voldsomme vandmængder gjorde det meget svært, og det blev da heller ikke til nogen laks.

4.-6.okt

Jeg var atter ved Storå. Denne gang med tre venner. Jeg fangede desværre ingen laks (kun en lille ørred), selvom der blev kæmpet. Besøgte Gryde å-strækket, Idom å-strækket, Bur, Vængerne, midtbyen og det korte stræk ved Vemb (landevejsbroen) uden succes. Min makker Mogens fik en lille laks fredag aften, men det var det eneste der kom på ‘land’. Et voldsomt temperaturfald over de sidste par dage fra ca 13 grader til 8,5, må have sløvet laksene for vi så næsten ingen fisk.

10/8

Her et kort udsnit.

Her en lidt længere beskrivelse:

Kl 4.00 tøffede Mogens ind i Sanderum og læssede en allerede meget frisk laksefisker i bilen, hvorefter vi drønede mod Storå. Forventningerne var store, for åen havde været lukket i næsten tre uger og forholdene så nu ud til at være perfekte. Vi havde en ide om, at der ville være rigtig mange laks ude ved Vemb, men da der sikkert ville være mange fiskere, valgte vi at køre til strækket ved Gryde å. Det kender vi jo efterhånden også rigtig godt – og her var der ikke andre fiskere! Vi fordelte os på medlemsstrækket og allerede efter en halv times fiskeri fik jeg hug. En livlig laks havde taget spinneren og den tog hurtigt flere småudløb. Efter nogle minutter kunne jeg kane den ind i nettet, og da målebåndet viste 75 cm, og jeg endnu ikke havde fået en kvotelaks, blev den hjemtaget. I løbet af de næste par timer landende jeg yderligere tre havørreder, mens jeg nettede to laks for Mogens. Den ene en utrolig ’bred’ 80 cm laks. Han fik også en havørred. Det havde altså været en skøn morgen, da jeg begav mig op til bænken for at få en kop kaffe. Lige neden for bænken fik jeg for to år siden den hidtil største laks (106 cm), så da jeg nåede derhen, valgte jeg lige at tage et enkelt kast. Da spinneren var halvvejs, fik jeg et voldsomt hug, og i overfladen ruskede en ’blankmat’ kæmpelaks med et gigant hoved spinneren, som en anden krokodille, der flår en antiloppe, der er kommet for tæt på. Derefter satte den i et voldsomt tempo turen 20-30 meter opstrøms. Det hele var total uvirkeligt, for laksen var kæmpe, og jeg nåede nærmest ikke at opfatte, hvad der skete. Men laksen stoppede pludseligt og idet den ændrede retning, fløj spinneren ud af munden på den og som et projektil ud af vandet… og væk var laksen. Hvor stor den var… tja, det finder jeg aldrig ud af. Men det er klart den største laks jeg har haft på. Den kunne være 115 cm… men også meget større. I will never know.

Vi fiskede til kl 13. Jeg fangede yderligere en laks, på ca 55 cm. Derudover mistede jeg en på ca 80 cm lige opstrøms Gryde å. Efter hugget hoppede den vildt ud af vandet et par gange. Derefter svømmede den hurtigt direkte ind mod mig, hvorefter den svømmede langs bredden 6-7 meter under nogle siv, hoppede på den anden side af sivene, mens jeg prøvede at få stangen ned under sivene, og væk var den. En vild og sjov oplevelse.

Det blev altså til to laks til hver. Vi mistede begge to laks og fangede derudover 4 havørreder (jeg fik 3 og Mogens 1). Alt i alt, igen en super tur til Storå!

4/7

Det er bare en rigtig hård laksesæson, hvor det ikke helt går min vej. Først havde jeg svært ved at finde laksene. Det lykkedes på sidste tur, men to af tre laks blev desværre mistet. I dag var den så gal igen. Jeg havde kontakt til tre laks, men ingen af dem kom med helt ind i nettet. Jeg lagde ud ved Bur kl 6, men mærkede intet. Der er efterhånden meget høj vegetation, så det var svært at fiske de gode pladser. Samtidig var vandstanden ekstrem lav. Mine overvejelser var derfor at de fleste fisk sikkert ville stå længere ude – så jeg kørte ud til Vemb og fiskede strækket på ca 100m ved landevejsbroen. Her fik jeg efter kort tid en laks til at tage den orange spinner. Den rullede desværre vildt rundt i overfladen i de store bølger (det blæste meget!) og derfor var jeg meget nervøs for at miste den. Den tog et par korte udløb og var derefter ved at kunne landes. Da den var på vej ind mod nettet fløj spinneren pludselig ud…igen lige som sidst. Pis. Laksen var omkring de 75-80 cm. Kunne jeg have gjort noget andet? Pressede jeg den for hårdt? Røg den fordi presset på den korte line blev for stort? Der røg mange tanker igennem hovedet, men det er måden jeg altid har fightet laksene på, så jeg tænker ikke at jeg kunne have gjort andet. Måske ville den være blevet landet, hvis jeg havde en makker med, som kunne have landet den… hvis og hvis.. Den næste time så jeg intet, så jeg drønede til Gryde å-strækket, som er let tilgængeligt og altså ikke svært at fiske pga høj vegetation. På medlemsstrækket huggede endnu en laks, men da den efter 5 sekunder tog et udløb spyttede den pludseligt spinneren. Hugget var også lidt forsigtigt (det var det i øvrigt også med den første laks), men fanme træls at de ikke bliver siddende for tiden. Ved Assermands pynt overlistede jeg en ørred på ca 50 cm, men den røg sgu også af. Da der ikke skete mere og jeg kun havde knap 1½ time tilbage (jeg ville kun fiske til kl 13.30) kørte jeg igen til Vemb, for jeg tænkte at der her var størst chance for succes. Da jeg ankom til åen sprang en mindre laks ud af vandet, og den næste time så jeg 8-10 laks (mindre laks… trækkende fisk!) ude af vandet. Ved modsatte brink hoppede en større laks på ca 90 cm ud af vandet to gange. Jeg kastede til den og i andet kast kom et voldsomt hug og laksen snurrede rundt i overfladen. Men da den dykkede var det uden min spinner….. Om den mistimede sit hug pga de voldsomme bølger der var på dette stræk er ikke godt at vide, men heller ikke dagens 3. laks ville med ind. Det blev altså til en nultur…. men en tur med mange oplevelser (selvom de tabte laks efterhånden nager en del….. de sidste 5 kontakter er alle ‘tabt’!). Som sædvanlig så jeg isfuglen og så hoppede et lille rålam ud for mine fødder ved Bur.. 🙂

Nå, men jeg må bare op på hesten igen… og så glæde mig over, at jeg ikke har problemer med at finde laksene..

18/6

Så blev årets første laks endelig overlistet. Det var en laks på 90 cm fanget ved Bur, og nettet af min ven Dennis. Den blve fanget ved 7-tiden, og knap en time senere fik jeg på lang line endnu en laks på. – lidt tættere på Østerburlund. Efter en kort fight havde jeg mulighed for at lande laksen, da den var helt inde ved bredden. Desværre var det en meget dårligt landingssted og laksen svømmede ud igen. Da jeg igen fik den presset ind mod bredden og jeg nu havde nettet klar, røg spinneren desværre ud af munden på den. Den var lidt større end den første, og lignede helt klart en laks, der havde været længe i åen. Øv, men sådan er det en gang i mellem.

Ved 11-tiden tog vi et kort smut forbi et stræk nær Vemb, men da vegetationen her stod meget høj, vendte vi hurtigt næsen mod Gryde å-strækket. En times fiskeri og pludselig fik jeg en voldsomt hug med et efterfølgende resolut udløb ved Assermands pynt.. Men med ét blev linen slap, og jeg kunne med det samme mærke, hvad der var sket. Ud af det blå var linen bristet…. ahhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhh… hvordan det er sket ved kun guderne. Så selvom det var en fantastisk god dag for mig, var det lidt øv med de to tabte laks. Dem vil jeg tænke over i en rum tid. Glæden ved årets første laks skal dog nok vinde den kamp.

16/6

Jeg tog en morgen/formiddagstur til Storå. Det blev ikke til årets første laks, men en ørred på 45 cm blev da landet.

31/5

Jeg var med et par venner ved Varde å. Det var første bekendtskab, og nok ikke det sidste, for vi fiskede på et par skønne stræk nær golfbanen. Vi fangede desværre intet, men jeg fik et hug og en laks på i 5 sekunder, hvorefter den slap.. øv.

Her et par indtryk fra dagen:

18/5

Jeg var på en halvdags tur med min ven Christian. Vi startede meget tidligt ved Gryde å. Her fik vi set en ormefisker, der fangede en laks på 91 cm. Vi mærkede intet, men så ved 10-tiden tre laks, der som en flok spækhuggere, lige var oppe at vende – tydeligt at det var fisk på træk. Vi kunne desværre ikke overliste dem, så vi forlod stedet og besøgte siden rensningsanlægget, midtbyen og Lunden. I midtbyen havde Christian en kort kontakt til en laks, men det var det eneste vi så. Det havde regnet igår, men åbenbart ikke noget der havde betydning, for åen fremstod endnu lavere end sidst jeg var der. Der blev i alt fanget tre laks den dag. Den ene vi så samt to der blev taget ved kolonihaverne. Igen ramte vi altså ikke lige dagen, hvor der kom gang i den…. så jeg venter stadig på årets første laks.

10/5

Mogens og jeg var atter ved Storå, men åen var stadig lav og det var en kølig overskyet dag. Vi så eller mærkede intet. Først gennemfiskede vi Gryde å-strækket, så Idom og til sidst by-strækket… uden held.

Artikel: Den klassiske april

Storå-premieren (Kort beretning)

16.-17. april

Så kom sæsonen i gang, fantastisk. Jeg fangede desværre ingen laks, men det går nok. Det var bare skønt atter at kunne fiske ved Storå. Beretning følger, men herunder ses billeder fra turen.

Tilbageblik på

Storå-premieren 2018-Del 1, læs her.

Storå-premieren 2018-Del 2, læs her

Mens jeg venter på laksepremieren. Status for mit laksefiskeri ved Storå:

2016: Fanget 14 laks (største på 103cm)

2017: Fanget 10 laks (største på 106 cm)

2018: Fanget 11 laks (største på 95cm, fanget på premieredagen).

2018

24. oktober

Jeg har de sidste par dage siddet og kigget på lidt på fangstdata fra Storå fra 2016-18. Det er der nu kommet en mini-rapport ud af. Se den her.Storå-minirapport 2016-18

storå-data2016-18

21. oktober

Her en lille film over min laksesæson. Se den her.

12. oktober

Turen her kort før lukketid var som sædvanlig med min fiskemakker Mogens. Denne gang havde vi dog allieret os med hans bro Keld, så vi var tre mand høj der tidligt denne fredag kørte mod Storå. Efteråret havde endnu ikke budt på megen nedbør, så Storå var stadig ‘sommerlav’. I de sidste par uger kunne vi følge med i, at de yderste stræk af åen ved Vemb ‘gav’ en del laks, men da disse stræk ikke indgår i HOF-medlemsskabet, måtte vi ty til andre stræk og en anden taktik. Selvfølgelig var der laks i hele åen, men vi gik ud fra, at vi skulle lede mere efter dem på de ‘øvre’ stræk. Derfor besluttede vi os for at dele os op, så vi kunne komme over så meget vand som muligt. Jeg ville gerne gå stykket fra Bur til Østerburlund. Keld blev sat af ved Idom å og da Mogens havde sat mig af ved Bur Bro, kørte han til Østerburlund – planen var så at han skulle gå til Idom å-strækket og jeg op til bilen ved Østerburlund.

Vi påbegyndte fiskeriet lidt over 7 – det var den skønneste morgen uden en sky på himlen. Efter en times fiskeri fik jeg et kontant hug nedstrøms det store sving. En flot hunlaks havde nuppet spinneren. Jeg holdte den hårdt og efter et par minutter fik jeg den ind i nettet. 70 cm og let farvet – en flot laks, der kort efter plaskede ud af mine hænder.

Derefter skete der ikke meget. Efter yderligere halvanden time nåede jeg helt op til Østerburlund. Jeg havde hverken set eller mærket noget og det samme kunne Mogens og Keld melde, da jeg kørte om til Idom. Her blev det til en hurtig gennemfiskning uden held.

Frokosten skulle give ny energi og en ny plan skulle lægges, for det var tydeligt at det var ‘svære forhold’. Jeg havde en uforklarlig fornemmelse af, at Bur stadig havde mere at byde på og da Mogens og Keld gerne ville fiske fra Hårnålesvinget, blev det sådan, at jeg satte dem af og derefter kørte til Bur. De ville så fiske op til Bur mens jeg tog samme strækning op til Østerburlund igen. Og for mig skulle det vise sig at være et helt rigtigt valg. Da jeg nåede om til samme stykke (ca kl 14), hvor jeg om morgenen havde fået laksen, var der atter hug. Denne gang helt inde ved egen bred – efter en kort fight kunne jeg lande og hurtigt genudsætte en 60 cm hanlaks. Fedt. Da jeg havde fisket op til det efterfølgende sving og skulle fortsætte op mod Østerburlund, var der noget der sagde mig, at jeg skulle prøve det føromtalte stykke en gang til. Fornemmelser kan ofte ikke forklares, men jeg havde en fornemmelse – og da jeg ti minutter efter igen fik et hug, ca 50 meter fra det sidste hug, kunne jeg konstatere at min intuition havde været rigtig. Igen var det en grilsehan, der aggressivt havde nuppet spinneren. Denne var iklædt en flot farvet gydedragt. Også denne plaskede efter en kort tur i nettet og et hurtigt billede tilbage til Storås vand. Vildt, tre laks fanget inden for de samme 100 meter.

Jeg fik ringet til Mogens og fik dem om til mig, for måske var der flere på strækket – måske var der, men vi fik ikke overlistet flere.

Hva nu? Vi vidste, at det var svære odds – men det er jo det, der er så fedt ved laksefiskeriet. Jeg havde været heldig og ramt et par laks, men hvor var den næste? Ja, sandsynligvis ved Vemb, men der kunne vi jo ikke fiske. Vi har de sidste par år haft det godt med Gryde å-strækket, men i år har det været sværere. Det var dog her jeg fik min premierelaks, så hvad mere passende var det at slutte sæsonen af her. Efter et par timers fiskeri og mens solen hastede mod horisonten, valgte vi (meget trætte) at stoppe. Vi så eller mærkede intet. Jeg kunne absolut ikke klage over sådan en afslutning. Tre laks i dag – og en sæson med 11 fangede laks i alt. Endnu en gang kan jeg kun sige, at det har været en fantastisk sæson. (en skrivelse over hele sæsonen følger snarest).

14. september

Mogens og jeg var atter ved Storå. Efter tre timers fiskeri ved Gryde å-strækket uden held, delte vi os – Mogens tog til Hårnålesvinget og fik her tre laks, mens jeg tog til Bur og fiskede op til Østerburlund. Ved Bur fik jeg en utrolig flot og tyk hunlaks på 75 cm. Den huggede helt inde ved bredden og begyndte et ret vildt ruskeri, hvor den rullede rundt som en anden havørred. Da jeg var bange for at det ville resultere i en tabt laks, holdt jeg et meget hårdt pres på fisken og efter et par kortere udløb, gled den et par minutter senere ind i mit net. En fantastisk følelse – det bliver jeg aldrig træt af. Derudover havde jeg en mindre laks på i ca 5 sek og så havde jeg en stor hanlaks på 90-95 cm helt inde ved stangspidsen nær Østerburlund. Den slog efter spinneren, da jeg tog den op af vandet. Det var en hanfisk med den største kæbekrog. Efter dette så eller mærkede jeg ikke mere.

Da der var fyldt ved Idom å valgte vi at køre til Holstebro for at se om der skulle stå en gammel hanfisk der, men både ved Kvickly og ved Lunden så og mærkede vi intet. Men det blev alligevel en vellykket tur med fire laks, så vi klager ikke.. 🙂

14. august

Billeder fra turen.

En uforglemmelig dag.

Sådan en dag ved Storå får vi sikkert aldrig mulighed for at opleve igen – det var i hvert fald en vild oplevelse! Efter en meget lang varm sommer, hvor vandtemperaturen i Storå ikke lagde op til laksefiskeri, og hvor foreningerne til sidst så sig nødsaget til at lukke åen helt for fiskeri, var det den sidste uges tid blevet køligere og Vestjylland var sågar blevet ramt af indtil flere kraftige regnskyl. Det havde fået vandstanden til at stige fra ’ekstrem lav’ til en normal sommervandføring, og dette vejrskifte med lavere vandtemperature til følge var årsag til, at der igen var givet grønt lys til at fiske i Storå. To dage tidligere var fiskeriet blevet åbnet ved Skjern å, hvilket havde medført nærmest laksepremiere-lignende tilstande. Over sommeren har en epidemi af laksefeber spredt sig blandt laksefiskere i det ganske land, og som de fleste ved, kan denne ’feber’ kun kureres med laksefiskeri. Derfor var der fyldt godt op ved Skjern å på denne ’anden premieredag’. Og de fleste blev ikke skuffede, for der var kommet rigtig mange laks i åen. Mere end 80 laks blev landet den første dag efter genåbningen af åen, og dette gjorde min faste fiskemakker Mogens og jeg til superoptimister, da vi tidligt om morgenen den 14. august drog fra Fyn mod Storå. For mon ikke at den megen regn og derved vandstigning i kombination med mange ugers ro ved åen ville betyde, at der var en del laks at fiske efter ligesom ved Skjern å? Et kig på fangsterne derfra viste, at mange grilse nu var vandret op i åen, og mon ikke at billedet ville være det samme ved Storå?

Det var to måneder siden, jeg sidst stod ved Storås bred, så der skulle mere end et par kast til, før den værste laksefeber var rystet af mig. Vi var startet ved strækket, hvor den klarvandede Gryde å løber ud i Storå, og til vores store overraskelse havde vi hele morgenen og formiddagen dette skønne stykke af åen for os selv. Da vores forventninger til fiskeriet havde været tårnhøje, var det dog lige så overraskende, at vi de første par timer ikke så skyggen af en fisk. Optimismen var ved at snige sig ud af kroppen, da et solidt hug på min spinner, fik den til at krybe tilbage ind under fiskekasketten. Det var en flot laks, der var blevet overlistet, og efter en forholdsvis kort fight med et solidt pres på fisken, fik jeg den ind i nettet. Efter en hurtig afkrogning plaskede den cirka 85 cm store laks friskt ud af mine hænder. Jeg havde spekuleret på, hvor friske disse laks ville være efter den lange varme sommer, og om de høje vandtemperature havde svækket dem – denne laks var fuld af energi!

Efter yderligere et par timers fiskeri og to landede havørreder til Mogens, valgte vi at køre mod vest, for måske var de (forventede) mange laks længere nedstrøms. I denne forudsigelse fik vi ret, for efter tyve minutters fiskeri på det nye stræk havde vi haft fire laks og en havørred i nettet. Og på modsatte side af åen tog en anden fisker også del i dette festfyrværkeri. Jeg tror, at vi ramte midt ned i et grilsetræk, for tre af laksene var på cirka 60 cm. Den sidste var en flot hanfisk på 90 cm, der sikkert var blevet tirret af det store indryk af smålaks.

Efter dette kortvarige laksebonanza lagde der sig atter en stilhed over åen. Vi fiskede videre, men da heldet ikke længere tilsmilede os, valgte vi at gå tilbage til bilen, hvor en god kop kaffe og et medbragt stykke brunsviger (vi er jo fra Fyn) blev nydt.

Da man som os ikke dukker så ofte op ved åen, og da det ’kun’ var midt på eftermiddagen, ville vi besøge et sidste stræk. Vores tese var, at smålaksene var på vej opstrøms, så vi kørte bilen en halv kilometer længere op og pakkede for sidste gang denne dag fiskestængerne frem. To timer senere sad jeg i vandkanten og tog et billede af Mogens, der nænsomt løftede en flot laks ud af nettet. Endnu et 90 cm pragteksemplar. Forud var gået et par timer, hvor vi havde fornemmelsen af, at åen kogte, og vi mødte flere fiskere, der havde fanget mere end én laks. Jeg fik min 5. laks, en flot en af slagsen på cirka 75 cm, mens Mogens på dette stræk fik tre, hvoraf én blev hjemtaget.

Derudover blev han af mig denne dag døbt Mr Seatrout, for han fangede i alt fem havørreder.

Da billedet af den flotte 90 cm store laks og den stolte fisker var lagret i Iphonens fotogalleri, førte Mogens laksen tilbage til åens vand, og ligesom med alle de andre laks vi fangede denne dag (bortset fra den hjemtagede naturligvis), plaskede den friskt ud af hånden tilbage til Storås magiske vand. Vi kiggede på hinanden og blev enige om, at vi til fulde havde fået den oplevelse, som vi havde håbet på. Så selvom vi fornemmede, at der stadig var mange laks på strækket, og at vi næsten med garanti ville kunne have fanget flere, valgte vi at indstille fiskeriet. En uforglemmelig dag ved Storå sluttede derfor her. En dag hvor mange laksefiskere blev kureret for deres laksefeber og hvor mange fik en unik fiskeoplevelse. Efter det lidt ’sløve’ forår med færre fangede laks end forventet, var det positivt at opleve, at åen var fyldt godt op med laks. Og så længe fiskere behandler laksene med omtanke under catch and release-fiskeriet, skal Storålaksen nok klare sig.

Således oplevet den 14. august ved Storå

Karsten

PS: Mine fangede laks var på 85 cm, 60 cm, 65 cm, 90 cm og 75 cm. Derudover mistede jeg en lille laks på netkanten, da jeg gled ned af en stejl skrænt under landingen, og mistede en laks da min line blev fanget i noget drivende vegetation.

14.-15. juni

Så fandt Mogens og jeg atter tid til lidt laksefiskeri ved Storå. Det var blevet køligere og vandtemperaturen var nu under 16 grader. Vi kørte torsdag efter arbejde og kunne lige nå et par timers fiskeri. Vi fik lidt at spise, hentede nøglen hos Sonjas bed and breakfast og stod lidt efter kl 19 ved Idom å-strækket. Efter et par timer var strækket gennemfisket og vi havde fornemmelsen af, at der ikke ville ske noget her, for vi så eller mærkede intet i den ekstremt ‘lave’ å. Vi kørte derfor til Nibsbjerg og fiskede her indtil 22.30 – uden held. Vi så dog en pæn laks, der hoppede helt ud af vandet. Da Mogens gerne ville prøve Lunden kørte vi dertil. Men som forventet var det nærmest umuligt at fiske med spinner der. En laks viste sig dog lige omkring Mogens’ line, men mere skete der ikke.

Fredag ringede vækkeuret kl 3.30 og ca halvanden time senere stod vi på Gryde å-strækket med den skønneste solopgang i blikket og var klar til jagten på en laks. Vi har flere gange haft held netop på dette stræk tidligt om morgenen, så vi var på trods af den lave vandføring optimister. Efter tre timers fiskeri måtte vi dog konstatere, at det ikke var lykkedes at finde nogle laks – det var en af de hårde prøvelser.

Vi har mange gange snakket om at prøve det korte stræk ude ved Vemb, men det er aldrig blevet til noget. Men nu kunne det måske tænkes, at fiskene stod lidt længere ude og ventede på nedbør. Vi besluttede os derfor til at køre derud. Her var der en del fiskere som vi faldt i snak med. De havde oplevet et vildt fiskeri i mandags, efter søndagens regn, men nu var der atter helt stille. Vi affiskede først strækkket ved landevejsbroen og kørte derefter lidt længere opstrøms til strækket i Vemb – for også at lære det stræk at kende. Her fik Mogens pludselig fast fisk og efter en fin fight måtte jeg ned af den stejle brink og kunne nette en super flot havørred på 60 cm (2,9 kg). Fedt! Det gav lidt blod på tanden og optimismen vendte tilbage.

Efter Vemb blev planen, at jeg satte Mogens af ved p-pladsen nedstrøms Bur og kørte op til p-pladsen ved Bur. Som det så ud til, var der kun få fisk i åen, og derfor ville jeg over så meget vand som muligt for at prøve at finde nogle. Planen var derfor at jeg ville fiske fra Bur bro til Idom å-strækket – en god gåtur. Allerede kort inde på Bur-strækket stødte jeg på den første laks, som to meter fra mig sprang helt ud af vandet. Jeg kunne dog ikke overliste den, men det gav mig alligevel troen på, at der her kunne være lidt flere laks. Desværre var der en stor flok ungtyre/køer som løb rundt og var ret aktive. Dem havde jeg ikke lyst til at ‘lege’ med, så de første par hundrede meter og de første større gode sving, valgte jeg at springe over – jeg gik i en stor bue uden om tyrene og den lille sø på strækket og startede opstrøms denne. Græsserne og sivene stod meget højt på store dele af denne  del af åen. Jeg fandt dog pladser at kunne affiske, men der var også en del længere stykker som ikke fik min spinner at se. Efter at have haft flere forskellige spinnere for enden af linen, valgte jeg nu at finde det ‘sikre’ kort frem – den orange kondomspinner. Da jeg kom til Østerburlund blev det lettere at finde fiskepladser og 100 meter opstrøms det store stem, fik jeg pludselig et solidt hug. En vild laks havde taget spinneren tæt på land. Jeg nåede lige at se laksen vende i vandet, hvorefter den tog et langt hidsigt udløb – eller faktisk flere. Jeg blev nødt til at følge med nedstrøms, men følte på trods af de vilde udløb, at jeg havde ok styr på det. Laksen ‘opførte’ sig pænt og hoppede ikke ud af vandet, men fortsatte de mange udløb. Efter et par minutter fik jeg den dog presset ind mod land, men mit første landingsforsøg missede og laksen tog endnu et udløb. Halvt på knæ med stangen højt hævet kunne jeg kort efter igen styre laksen ind mod mig, og denne gang gled den sikkert ind i nettet. En super skøn følelse efter halvanden måneds afsavn fra laksefiskeriet (pga de høje vandtemperaturer) atter at kunne fange en laks. Det var en flot 85 cm stor laks, der var blevet overlistet. Den havde desværre rigtig mange sår efter havlus, men ellers var den i super form. Efter et par hurtige billeder plaskede den kort efter ud af mine hænder. Tak for endnu en skøn oplevelse Storå. Min fornemmelse var nu, at der kunne ske mere. Strækket opstrøms Østerburlund ser virkelig giftigt ud, og det virker også til at være lidt dybere – og derfor et stræk der måske kunne holde flere fisk ved den lave vandføring. En træt Mogens var dog kort efter klar til at kapitulere, så jeg fik kun sporadisk fisket få pladser. Ved 15-tiden valgte vi derfor at stoppe (Mogens var kørt om til pumpestationen for at samle mig op).

Efter gårdagens aftenfiskeri og morgenfiskeriet ved Gryde å var troen på succes nærmest forsvundet som dug for solen, men det endte alligevel med igen at blive en super tur med fisk til os begge. Og når to mand kan tage af sted og begge fange fisk, så må vi absolut ikke klage. For vi så faktisk en del fiskere, og set ud fra fangstjournalen, så blev der ikke fanget mange fisk den dag ( i alt 3 laks og 5 havørreder).

Billeder fra turen.

3. juni

Danmark sveder, og dermed også de vestjyske åer. Med vandtemperaturer langt over 20 grader er det ikke velset at fiske efter laks, hvis de skal genudsættes. Så jeg må vente på køligere vejr – lidt træls, men sådan er vilkårene. Så jeg nyder det gode vejr i stedet for….. men laksefeberen er der stadig.

20.-21.maj

Jeg var sammen med mine venner i TFF (www.teamfrischefische.dk) ved Skjern å. Kort fortalt fangede min ven Søren en laks på 95 cm, 7.5kg i Dinesens hul. Jesper mistede en kæmpe i de tidlige morgentimer og jeg måtte nøjes med en gedde. Mere følger..

17/5

Her i pinsen tager jeg med nogle gode venner til to dages fiskeri ved Skjern å. Er spændt på hvad de dage bringer.

30/4

Det kan gøres meget kort. Det var ikke den store fornøjelse at være ved åen. Heldagsregn og kraftig blæst gjorde det mere surt end sødt. Vi så et par springende laks ved rensningsanlægget, men mærkede ikke noget – og vi så eller mærkede intet ved Gryde å eller ved Kvickly. Det blev altså en kold og kort tur. Håber på bedre forhold næste gang.

29/4

Jeg tager i morgen med min far og Poul Godt til Storå. Der fanges pt ikke mange fisk om dagen, men vi kan ikke finde tid andre dage. Måske lidt en skam, da der kommer en del regn i morgen. Ikke at jeg synes at det er træls at fiske i regnvejr – men snarere at det kan betyde at det store rykind af laks vil begynde… men først i dagene derefter. Nå, men vi må se om vi ikke kan finde en enkelt laks eller to. Jeg glæder mig som altid rigtig meget.

16/4-18…… Laksepremieren ved Storå

Mogens og jeg tog til Holstebro søndag aften og overnattede i Sonjas Bed and Breakfast. Vi blev som altid velmodtaget og faldt i snak med de vendelboere, som vi mødte for præcis et år siden samme sted – hyggelig aften.

Vækkeuret ringede kl 02.30 og klokken lidt i 4 stod vi ved åen. Lige som sidste år, ved Vegen Ås udløb. Til vores store overraskelse stod der et par fiskere, der havde fisket siden midnat. De havde ikke mærket noget, men var det alligevel et vink om, at der ville komme mange fiskere til premieren?

Vi fik gennemfisket strækket og kl 5 stod jeg lige ved Vegen ås udløb og kastede min savage gear-spinner opstrøms langs ‘egen bred’. Tæt under land fik jeg et voldsomt hug og en laks fløj i et vildt udløb hurtigt 30-40 meter opstrøms. Derefter vendte den rundt og hamrede 50 meter nedstrøms. Alt gik så sindsygt hurtigt. Jeg fik råbt på Mogens og i samme øjeblik svømmede laksen pludselig hurtigt ind mod land. Jeg hjulede alt hvad jeg kunne for at følge med, men den pludselige retningsændring fik kortvarigt den spændte line til at slækkes, hvilket var nok for laksen….. og væk var den… arrrggg! Fra sidste år vidste jeg, at man ikke får mange chancer på premieredagen, så det var med stor ærgelse, at jeg (stadig i mørke) smed mig på bredden. Jeg nåede aldrig at se laksen. Det var fuldstændig vilde udløb og om det betyder, at det var en storlaks, ved jeg ikke. Det kunne måske også være en lidt mindre med fantastiske kræfter – men svaret får jeg aldrig.

Ved 9-tiden var det så fyldt på strækket (vi havde fisket helt nede fra bilvejen nedstrøms villakvarteret og op til broerne ved Vegen ås udløb). Mogens havde fanget en lille regnbue og jeg en mindre havørred, men ellers havde vi ikke mærket eller set noget. Vi havde ikke set nogle laks springe og der var ikke en eneste fisker, der havde set eller mærket noget… hvor var laksene?

Vi valgte at lave et sats og tage til Gryde å-strækket. Et sats fordi der her er et begrænset antal p-pladser. Da vi kom frem, var der overraskende en plads til os. Fedt. Også på dette stræk var der mange fiskere. Sidste år havde jeg et par gange overlistet en laks ved Gryde stem, og det spot ville jeg gerne prøve igen. Men da tre fiskere var på vej der ned, måtte jeg pænt starte fiskeriet bag dem og langsomt fiske derned af. Da de tre var færdige og jeg nu endelig kunne nærme mig hot spottet, stod der en ældre herre inde på medlemsstrækket lige ud for det spot (til venstre for stemmet). Jeg kastede derfor spinneren alle mulige andre steder hen. Da herren stoppede og kravlede op af den lille bakke, så jeg endelig mit snit til at kaste spinneren til mit favoritsted – Bang. Et drej på hjulet og et voldsomt hug fulgte. Vildt, jeg havde igen kroget en laks. Efter et par plask i vandoverfladen fik jeg laksen hevet lidt op mod mig. Den var helt klart roligere, end den jeg havde på i morges, men som forventet havde den også mange kræfter og pludselig besluttede den sig for at tage et godt udløb nedstrøms. Jeg holdte dog et lidt hårdere pres på denne laks end den første, og det fik den til at stoppe. Efter et par minutter fik jeg den tættere på land og efter yderligere et par minutter kunne en flink fisker (der var kommet en del for at kigge) nette den flotte laks. 95 cm, 8,2 kg… vildt. Heller ikke her havde folk set eller mærket noget hele morgenen, og så kom jeg og var svine heldig… Et stort tak til lakseguden! Laksen blev fanget kl 11.

Efter et længere besøg hos PLEXUS med indvejning, hyggesnak og fremvisning af laks til børnene i den nærliggende børnehave, vendte vi tilbage til Gryde å og fiskede her til kl 16. Mogens fik sjovt nok endnu en regnbue, men ellers mærkede vi (eller alle andre) ingenting.

En tankstation smed et par pølser, lidt cola og til sidst en kop kaffe af sig, og ved 18-tiden stod vi atter ved åen. Denne gang ved Idom å-strækket. Her fiskede vi indtil kl 21.10. Vi mærkede heller intet her og vi så heller ingen fisk. Der var kun et par andre fiskere, men egentlig havde vi de fleste stræk for os selv.

Det var en speciel dag. Jeg fangede min første premierelaks på en dag, hvor vi ikke så andre laks. Hverken fangede eller nogen der viste sig i åen. Overalt mødte vi en lidt opgivende stemning, eller i hvert fald en undren over at man slet intet så. Da tallene for dagens fiskeri var gjort op, var der dog blevet fanget 23 laks og sikkert mistet et par stykker. Der var rigtig mange fiskere, der hvor vi fiskede – langt flere end sidste år. Det var altså ikke kun os der havde fået laksefeber. Mogens fiskede hele dagen med fluen, men må altså vente lidt endnu på årets første laks. Og laksene skal nok komme…. jeg tror at når varmen indfinder sig, så kommer laksene også.

Billeder fra dagen kan ses her

2017

9/9

Mogens og jeg tog efter min bogsignering i Tilst til Storå og fiskede fra ca kl 14-21. Først ved Gryde Å hvor vi begge fik en laks – jeg fik en på 65 cm og Mogens en på 80 cm – og dernæst ved Idom Å hvor vi intet mærkede og intet så. Det var meget høj vandstand og åen var steget ca 70 cm på halvanden dag – ikke de letteste betingelser. Vi havde håbet at kunne fiske ved faldende vandstand, men sådan blev det ikke. Men vi fik en laks hver, og har intet at ærgre os over.

4/8

Jeg var med SB ved Storå. Jeg fangede to laks, en på 80 cm og en fejlkroget han på 90cm (fuldstændig vild fight). Derudover havde jeg en på i fem sekunder og havde en stor laks, der vendte inde ved stangspidsen….

Referat:

Kl 5.00 mødtes de to TFF´ere ved Grejs og kørte sammen til Gryde å-strækket ved Storå. KB begyndte på medlemsstykket, mens SB begyndte neden for den enlige bænk. Efter halvanden times fiskeri fangede KB, efter en kort fight, en blank hunlaks på 80 cm – ca. samme tid fik SB overlistet den obligatoriske gedde. KB ringede til SB, så han kunne få laksen at se (den lå pænt og hyggede sig i nettet). Det resulterede i noget af en løbetur til SB, der fem minutter senere kom storpustende frem.

Efter det var det helt dødt på strækket. Åen var fyldt med skidt (meget vegetation var løsnet efter gårdagens uvejr), vandstanden stigende og med jævne mellemrum kom der nogle ordentlige skyl fra oven.

Ved middagstid kørte de to til Idom å-strækket. Første gennemfiskning af stykket gav ingen fisk. Ved anden gennemfiskning fik KB hug lige opstrøms det store sving. Det sagde zag zag og KB kunne lige mærke laksen trække, hvorefter der var slap line…moch. Da KB havde krydset den lille bro over Idom å og kommet derhen hvor åen smaller lidt ind, fik han et pænt hug. Laksen var kort i vandoverfladen, hvorefter fanden tog ved den og den accelererede  i et voldsomt tempo nedstrøms – og den stoppede ikke. KB fik råbt på SB, der som trold af en æske var der på et splitsekund. Han kunne se en meget febrilsk KB, der prøvede at få linen fri af noget grøde, alt i mens han overvejede, hvad han skulle gøre med den fuldstændig vilde laks. Det endte med at han hoppede i åen, vadede gennem Idom å og fulgte så godt han kunne med i vandkanten nedstrøms… efter laksen, der stadig trak line af hjulet. I mens kæmpede SB sig langs bredden i sine gummistøvler ned mod laksen. Pludselig var han ude af KBs synsfelt – han havde “fundet” et hul mellem sivene… plask… det resulterede i et par våde bukser og støvler fyldt med vand. Kort efter røg KB i samme hul og var ved at gå helt under…. og laksen trak stadig!!! Med KB stående i det dybe hul mellem en masse siv, havde laksen pludselig opbrugt det meste af dens kræfter og langsomt kunne laksen trækkes ind. KB kunne intet se og havde ingen anelse om, hvor stor laksen var, men han kunne fornemme, at han var ved at få den tæt på land…. og mellem sivene kunne han pludselig se en halerod – og der sad spinneren. Laksen var fejlkroget, hvilket var årsagen til den vilde flugt. Kort efter kunne den heroiske SB i våde bukser lande laksen….. vild vild oplevelse. Laksen havde taget et udløb på ca 150 m, og den målte “kun” 90 cm – det var en letfarvet hanfisk.

Det meste af dagen havde vi ikke set nogle springende laks, men det begyndte vi at gøre sidst på eftermiddagen, uden at det resulterede i flere fisk. Derfor valgte vi at slutte af ved Bur. Her havde KB en stor laks, der lige vendte rundt foran hans fødder, da han hev spinneren op af vandet… moch. Mere blev det ikke til. En skøn dag med megen blæst, flere skybrud og desværre ingen laks til SB. Men TFF slog dog til igen.

27/6

Kørte kl 3

Startede ved Gryde å… ser intet de første to timer. Tager en kop kaffe og går lidt opstrøms bænken.

Kl 7.35 en laks på 73cm hugger helt inde ved stangspidsen. Spinneren sad dybt. Laksen ruskede helt vildt… håndlanding på dybt vand

En time senere har jeg en følger… to gange. En fisk på ca 80cm.

Lidt i 12 får jeg et hug 100 m opstrøms hvor jeg fangede den første. Troede at det var en lille ørred de første ti sek… men så kunne jeg pludselig mærke at det var en tung fisk… den havde ikke vildt mange kræfter så efter ca 6-7 min kom den ind og i 4. forsøg kunne jeg få ordentlig fat i halen… 98cm… ringede til Mogens der kom løbende. Han havde kort inden mistet en, som i hugget knækkede spinnerens wire… vildt. Og så havde han fanget en gedde og en ørred.

Jeg havde en time senere endnu en lille følger.

Kl 16 kørte vi til Idom … her fanger Mogens en laks på 75cm i det store sving. En ung knægt hjælper til ved landingen… laksen hjemtages. En time senere får jeg en laks på 79cm ved indløbet til svinget opstrøms Idom å. Mogens fisker videre fra hvor jeg fik min og fanger en på 81cm og mister en der igen knækker spinneren. Kl lidt i 19 stopper vi. Fem laks på land, to mistede, tre følgere. En fanget ørred og gedde.

2/6

KB  og Mogens var ved Storå. Se billeder her.

Det blev igen en mindeværdi tur til Storå. Mogens og jeg drønede kl 3.00 fra Odense og ramte Gryde å-strækket ved 5-tiden. Vi så en del springende laks hele morgenen. Efter et par timers fiskeri, så jeg en springende laks i det store sving opstrøms det lange stryg. Jeg kastede mod den, lidt nedstrøms, og da spinneren nåede ud i den tydelige strømrende kom hugget. Det var et forsigtigt hug og i starten gik fisken roligt på dybt vand. Jeg var faktisk i tvivl om det var en laks eller en gedde. Men pludselig tog den et godt udløb og her kunne jeg mærke at det var en laks. Da jeg havde mistet de sidste to laks, jeg havde haft på heroppe, lagde jeg ikke det største pres på laksen. Jeg var nemlig tilfreds med at den gik dybt og altså ikke sprang ud af vandet. Jeg kunne godt mærke, at det ikke var den største laks og efter et par minutter kom den op til overfladen, hvor jeg kunne se at det var en laks på ca 75-80 cm. Den var ved at være klar til at kunne landes, men da den kom op i overfladen, gjorde den det som jeg frygtede – den begyndte at ryste vildt med hovedet for at få spinneren ud. Da det skete, var jeg ikke i tvivl. Den ville få succes med sit foretagende. Og ganske rigtig. Kort efter fik den rusket sig fri og vendte roligt rundt i vandet og svømmede væk… moch.

Jeg har aldrig haft kontakt til en laks på medlemsstykket eller opstrøms bænken. Derfor havde jeg besluttet kun at fiske imellem disse to steder. Da jeg begyndte min anden runde fra Gryde å og opstrøms, skulle jeg kun nogle få meter op, før jeg fik et voldsomt hug ved Assermands Knop (der hvor åen smaller lidt ind). Det var et langt opstrømskast, der overlistede laksen. Herefter startede en vild fight, nok den vildeste laks jeg indtil nu har oplevet. Laksen tog et voldsomt udløb og sprang flere gange helt ud af vandet. Her kunne jeg se, at det var en utrolig fed laks. Jeg var meget nervøs for, at den med de voldsomme spring fik løsnet spinneren, men det skete ikke. Mogens dukkede hurtigt op – med et net, som vi i dagens anledning havde lånt fra jobbet (for at prøve om det var fint at gå med…. det var det!). Med et net kunne Mogens i andet forsøg lande laksen. Her kunne jeg se, at spinneren sad utrolig godt (det plejer de at gøre, når hugget kommer efter et opstrømskast), så uden net havde vi helt sikkert også fået den op. Men det forkortede fighten, hvilket er godt, når laksen skal genudsættes. Det var en blank meget ‘høj’ hanlaks på 90 cm.

En time senere stod Mogens ved det lange stryg og kastede op i det store sving. Da spinneren kom helt ind på lavt vand over en sandbanke kom en stor laks og huggede på spinneren, drejede rundt men uden at spinneren sad fast. Mogens kunne se det hele – ret vildt. Men også ærgerligt, og hans frustration begyndte at melde sig, da han jo endnu ikke havde fanget en laks i år.

Efter yderligere en time gik jeg op og tog en kop kaffe. Mogens bevægede sig ned på medlemsstykket. Min tanke var, at jeg efter kaffen ville op og fiske fra det store sving. Mogens og jeg havde tidligere på morgenen set et par laks neden for bænken, og da jeg var færdig med kaffen, tænkte jeg at jeg lige ville give dem et par kast inden jeg gik op til det store sving. Jeg tog et langt kast opstrøms ved nærmeste bred og spinnede ind. Bang. Et voldsomt hug og en vild fight begyndte igen. Denne laks sprang ikke ud af vandet, men den tog helt vildt mange lange udløb. En så stærk laks havde jeg aldrig haft på krogen. Først efter 6-7 minutter fik jeg set laksen, da den kort var oppe i vandoverfladen – den var fanme stor. Heldigvis havde jeg nettet hos mig, for jeg var helt alene. Jeg hoppede ned i vandkanten og havde efterhånden godt styr på laksen, der begyndte at blive træt. Jeg gled flere gange på den mudrede bund og stod ikke særligt fast da laksen første gang kom ind. Nærmest i hug med stangen højt hævet i højre hånd og nettet i venstre prøvede jeg at lande laksen. I den akavede stilling endte jeg med at måtte give slip på stangen for at kunne række mig frem med nettet. Laksen vendte dog træt rundt og jeg greb hurtigt ud efter stangen for at holde linen stram – det lykkedes. Kort efter var laksen igen inde og samme scenarie udspillede sig. Da laksen var halvt i nettet smed jeg stangen og greb med højre hånd også fat om nettet, så den store laks kunne komme helt op i nettet – det lykkedes. Hvilken fisk. Det var godt at jeg havde nettet, men igen sad spinneren så godt, at jeg også uden net ville have fået laksen. Men jeg skal være ærlig at sige. Jeg vil nok fremover have et net med, for det gør tingene lidt lettere.

Laksen var en bred blank hunlaks på 106 cm. Den flotteste og største laks, jeg nogenside har fanget.

To fuldstændig vilde fighter på et par timer – vildt.

Sidst på eftermiddagen kørte vi til Idom, hvor jeg blev sat af ved Østerlund (Burgaard stemmeværk) for at fiske opstrøms til Idom Å. Mogens var helt nede. Udover at han ikke havde fanget noget, og jeg igen havde fanget to laks, så havde han ved Gryde å knækket først sin spinnestang (efter et bundhug) og fire kast efter med fluestangen også knækket den…. total uheldigt!

Jeg var stadig sikker på, at han nok skulle få en laks, hvilket jeg prøvede at opildne ham med.

Da jeg kom ned til åen faldt jeg i snak med Lars Uhre Bruun, der hvert år fanget vildt mange laks i Storå. Denne snak trak ud, så inden jeg overhovedet havde noget at fiske, blev jeg ringet op. Mogens havde fanget en laks…. fedt…. en flot hanlaks på 102 cm (den tog spinneren, der hvor jeg tidligere har fanget en laks, og der hvor Janker løftede en på vores TFF-tur). Fantastisk. Hold kæft hvor blev jeg glad på hans vegne. Så blev det en god dag, som han sagde.

Da jeg var færdig med snakken fiskede jeg opstrøms. På et langt lige stræk fik jeg et voldsomt hug midt ude i åen. Brøkdele af sekunder senere vendte en voldsomt stor laks (det så ud til klart at være den største laks, jeg nogensinde havde haft på heroppe) oppe i vandoverfladen og linen var med et slap. Hold kæft en fisk. Jeg kastede igen derud, uden held. Jeg ventede et minut og kastede så ud igen, og da spinneren var tæt på land, fik jeg det vildeste hug, der nærmest fik mig til at tabe stangen. Det blev dog kun ved hugget. Derefter skete der ikke mere. Men jeg tror at det var en stor meget aggressiv laks, der skulle forsvare sit revir. Den gad jeg fanme godt at have fanget. Men sådan skulle det ikke være.

Ved 21-tiden var jeg oppe ved Mogens og vi besluttede at stoppe fiskeriet. Det så stadig vildt fedt ud, men hvad kunne vi egentlig forlange mere. Vi havde fanget tre laks! Og så havde vi i øvrigt også set en bæver!!

Så det blev atter en fantastisk dag ved åen. Ser frem til at kunne fiske her med TFF igen.

26/5

Det blev til en halv dags fiskeri ved Storå (fra kl 15-21.45). Jeg ville prøve flere pladser, så det blev først til en halv time ved Lunden, en halv time ved Vegen å og en halv time ved Vængerne. Ved sidste spot blev en aborre og en gedde landet…?

Dernæst kørte jeg til Gryde å. Efter et par timers fiskeri havde jeg en stor bølge efter spinneren lige der hvor jeg sidste år fangede min første Storå-laks. Andet blev det ikke til. Så jeg kørte til Idom å og sluttede der – uden held. Jeg så ingen fisk og de fiskere jeg mødte havde heller ikke fanget noget. Vejret var sol fra en skyfri himmel og 25 grader. Da solen var gået helt ned blev det tåget i løbet af ti min… Det var som altid fedt at være ved åen, på trods af de manglende laks.

11/5-14/5 – Storå (TFF)

14/5

Knap fire timers fiskeri. Ca ved 8.30 får jeg et hug samme sted ved gryde å som sidst. Til venstre for stemmet. Og igen plasker den rundt i overfladen så jeg kan se at det er en god fisk på et sted mellem 90-105 cm. Det er mit skøn. Denne gang bliver den i første omgang hængende og pisker opstrøms i et vildt udløb. Jeg har aldrig oplevet så mange vilde udløb. Den går dybt, men jeg føler på trods af de vilde udløb at jeg har den under kontrol. Da den kommer på højde med mig efter 3-4 min, den er nær modsatte bred og den står stadig dybt, og linen er hele tiden spændt, flyver spinneren pludselig ud af det blå op af vandet…. pis, men en total fed oplevelse og fed fight. Jeg ville sgu gerne have haft fisken på land, men jeg var ikke så skuffet… måske fordi jeg havde haft held til at fange en igår. Og bare det at få en laks på krogen er specielt.

Da jeg fem min efter påbegynder fiskeriet ser jeg en laks inden ved bredden der roligt svømmer efter min spinner og vender rundt.Jeg kalder på Mogens og lader ham fiske pladsen. Efter ti min går han væk og jeg fisker den igen. Et par min senere ser jeg en laks på ca 80 cm svømme op i Gryde å for så at vende rundt.Jeg kalder igen på Mogens, der dernæst fisker pladsen i en halv time. Han spørger ind til hvordan jeg kaster og ruller ind – og han gør det samme. Han prøver både spinneren og woblere. Til sidst stopper han for vi skal til at hjem. Jeg går lige forbi ham og tager ét kast på pladsen… bang… fast fisk. Total uvirkeligt, surrealistisk og total synd for Mogens… det er en på 80 cm der huggede. Efter kort tid er den tæt ved vores bred (havde vi haft et net ville den være landet sikkert). Her begynder den at ryste vildt med hovedet og ligesom tage hovedet over vandet. Her ser vi at spinneren sidder yderligt og jeg er faktisk ikke i tvivl om, at den vil få succes med dens rysten. Og ganske rigtig. Kort efter flyver spinneren ud af kæften på laksen, der vel ikke er mere end 1,5meter fra os… Igen var der ingen ærgelse. Det var slet ikke tabet af laksen der fyldte. Det var det fuldstændige vanvittige scenarie der udspillede sig da laksen huggede på min spinner lige foran snuden på Mogens. Jeg fik altså to fede oplevelser, især en helt vanvittig fed fight… det var sgu næsten lige så godt som at have landet dem.

Det blev altså til en laks og fire tabte – alle fire ved Gryde å´s udløb. Vildt.

Det var nogle skide hyggelige dage med TFF – og det er altid lig med laks til mindst en af os. Vanvittigt!

13/5

Da kvoten nu er lukket, er der ingen folk ved Idom. Peter og jeg går langt nedstrøms mod Bur og fisker opstrøms – mærker intet. SB har en laks på i ca 5 sekunder ved indsnævringen lige opstrøms Idom Å.

SB og jeg tager til Rensningsanlægget/Vængerne. Peter går stadig mellem Bur og Idom og Jesper og Mogens tager til Vegen å og siden Lunden (her har Mogens et kort hug). SB går ned mod Rensningsanlægget, mens jeg går op til det store sving ved Vængerne. Et sving jeg siden marts har haft lyst til at fiske. Jeg fisker svinget rundt og da jeg står på ‘toppen’ af svinget kaster jeg opstrøms så spinneren fiskes forbi pynten/hjørnet af svinget ved egen bred… Bang. Hidsigt udløb og jeg kan mærke at det er en god fisk. Den tager flere udløb, men igen føler jeg at jeg har den under kontrol og jeg begynder at kigge efter et landingssted – brinken er ret høj. Og da jeg ser at spinneren sidder godt, bliver jeg lettet. Den er inde at vende en enkelt gang hvorefter den tager et hidsigt udløb igen. Anden gang den kommer ind får jeg hurtigt et greb om halen og får den ind. 95 cm, total tyk sølvblank hunlaks, uden havlus…. vildt. Min 15. Storå-laks, og måskeden flotteste.

SB fangede i øvrigt en gedde på 3-4 kg

Dernæst tilbage til Idom – mærker intet. Peter har haft en bølge (laks) efter sin spinner. Mogens fanger en havlampret… ?

12/5 Med TFF og Mogens. Først ved Gryde Å. Her havde jeg først en 15-20 sekunders kontakt hvor en fisk på ca 90 cm hugger til venstre for stemet i et nedstrømskast. Den plasker vildt i overfladen, hvor jeg ser den og kort efter er den væk. En halv time senere på samme plads men nu stående på medlemsstykket og kastende opstrøm hugger endnu en laks ved pynten af Gryde å. Den tager et vildt løb op langs brinken, så jeg er tvunget til at løbe efter den over broen. Kort efter føler jeg, at jeg har kontrol over laksen, som kommer ind under land. Her ser jeg den. Mit gæt er at den er på ca 85 cm. Jeg begynder at overveje, hvor den skal landes, da spinneren pludselig flyver ud af dens mund (på stram line). Pis…. mener at jeg gjorde alt det jeg skulle, men den var bare ikke kroget ordentligt.

Vi kører til Idom, hvor vi igen ikke mærker noget. Jesper ‘løfter’ en laks men har hevet fluen op lige inden. Mogens tog alene til Vegen å-udløbet men mærker intet.

11/5 Fiskede  med Mogens ved Gryde å (morgen) – mærkede intet. Kørte dernæst til Idom – mærkede intet. Kørte Mogens til Lunden og hentede Jesper. Fiskede derefter igen Idom og Jesper ved Bur – mærkede intet.

22/4

Var ved Storå i det vildeste blæsevejr med min far. Ingen fangst. Vi fiskede ved Vegen å-udløbet, Lunden og ved Idom å.

17/4-17

Så blev premieren ved Storå oplevet på nærmeste hold. Fantastisk oplevelse. Fik set flere fangede laks. Mogens og jeg fik ikke fanget nogen laks på selve premieredagen (Mogens mistede en efter ca fem minutters fight kl 6 om morgenen), men dagen efter fik jeg hul på bylden med en laks på 92 cm og 7,9kg.